Det startede med hygge… Pludseligt drak jeg dagligt og i større mængder. Det stod på i nogle år. Jeg beroligede mig med alkohol og fjernede derved samtidig skyldfølelsen, skam og dårlig samvittighed. Overbeviste hver dag mig selv om, hvor kedeligt mit liv ville være, uden alkohol.
Jeg ville ikke indrømme, at den var gal, men vidste det godt, at alkohol havde fået magten og nu styrede mit liv.
Da min mand stillede mig stolen for døren og var på vej til at forlade mig efter mange års ægteskab, måtte der ske noget. Jeg var fortvivlet om hvorvidt jeg nogensinde kunne komme ud af mit drikkeri og hvordan.
Jeg kendte til Stopnu, da de har hjulpet mig med et rygestop for 10 år siden (stadig røgfri). Jeg havde tillid til Beata, da hun sagde at hun også kunne hjælpe mig ud af mit alkohol overforbrug. Jeg har været igennem et forløb på klinikken og arbejdede sideløbende med hjemmeopgaverne. I dag har jeg været alkoholfri i 3 måneder og har ikke trang til at drikke. Jeg er så glad for min beslutning og begejstret for resultatet. Jeg er mere klar i hovedet, glemmer ikke ting og stresser ikke (brugte alkohol til at blive beroliget). Jeg har mere energi og overskud, bedre selvværd og er stolt af mig selv. Min mand siger, at han har fået hende han giftede sig med, tilbage. Jeg vil varmt anbefale Stopnu.
Lise 65 år