Jeg havde mistet håbet og troen på et bedre liv

Jeg har været overvægtig længe og har forsøgt at få en hjælpende hånd til at komme i gang.  Jeg har søgt hjælp forskellige steder, men har fået afslag på afslag. Jeg har overspist mad og har fået for meget sukker og fastfod dagligt, og så har jeg ikke dyrket nogen motion. Samtidig har jeg tankemylder og har udviklet angst, som har holdt mig indendørs. Den onde cirkel kørte dagligt og i alt for lang tid. Til sidst har jeg opgivet mig selv, håbet og kampen om et bedre liv.

Så er der måske håb derude alligevel? Jeg har en omsorgsfuld familie og min svigerinde, som har hørt om Stopnu og fik kontakten til dem. Jeg havde rigtig meget modstand i forhold til at komme til den aftalte session. Det kræver mod og overskud, og det har jeg ikke… tænkte jeg!  Jeg tog alligevel beslutningen om at give det en chance og er allerede i gang med forløbet. Det er svært, og jeg vil ikke håbe for meget.  Er det muligt at bryde den onde cirkel og få et normal liv, som jeg drømmer om?

Jeg har nu været i forløbet hos Stopnu i fire uger, og det går fremad. Jeg startede med at få styr på min sukkerafhængighed, mit tankemylder og angsten. Min svigerinde kører mig stadig til aftalerne hos Stopnu, og jeg er så glad for hendes hjælp. Der er stadig et stykke vej tilbage, men jeg er begyndt at håbe og tro på, at jeg med den rigtige hjælp og egen vilje kan forandre mit liv.

Jeg er så glad for, at jeg har givet det en chance. Jeg har på tre måneder tabt mig 8,5 kg, spiser ikke sukker og er i gang med kostomlægning. Jeg går om muligt korte ture dagligt og er blevet en gladere person. Jeg har fået meget ro og overskud i hverdagen. Der er stadig nogle kilo, jeg skal af med, men troen på, at jeg kan, og støtte fra Stopnu, gør det muligt. Jeg glæder mig til at fortsætte min rejse.

Leave a Reply